Maschas nye hår

Brude hår og makeup

Brudesæsonen er nu sådan rigtigt skudt i gang, selvfølgelig kan man vælge at blive gift hele året rundt, de fleste vælger bare de lyse måneder, til at få sagt ja til hinanden. Derfor er denne periode nu engang brudenes højsæson. 

Jeg har tidligere skrevet et indlæg, om hvad du skal tænke på, med hensyn til hår og makeup inden din store dag. Det kan du læse hvis du trykker lige, her! Læs det! – jeg synes det giver et ok indblik i hvad der kommer til at forgå når du booker en artist. 

Jeg tilbragte denne skønne formiddag med smukke Rikke. Hun er så heldig at have fundet en fantastisk mand, som friede – og oven i købet vidste, lige præsis hvordan han kunne få fat i mig, og bookede mig til at style sin kommende brud til deres bryllup. Han kontaktede mig for et lille år siden. 


Rikke kom ind til mig i Wooma, for 3 uger siden, vi havde vores prøve dag. Hun valgte, ved siden af hendes prøve opsætning og makeup, at få lavet en hair make-over, så alt var helt prefekt og klar til i dag, det har hun over i købet nydt helt vildt i ugerne op til i dag, og fået en masse komplimenter for. 

Normalt har jeg ikke tid til at tage billeder af de brude jeg styler, det er fordi det et super intenst arbejde at style en brud, og ofte skal hun skynde sig afsted. Men i dag havde vi god tid, og Rikke var helt ok med at jeg tog nogle billeder til jer, som inspiration, hvis nu der sidder en kommende brud derude og ikke har styr på stilen endnu. Tak Rikke ?? og kæmpe tillykke. 

At style en brud er et kunstværk!. – som artist skal jeg sætte mig ind i brudes personlighed og drømme, for at opnå et resultat som er helt perfekt til den store dag. Derfor skal jeg have en prøve dag med bruden 2 – 3 uger inden brylluppet. 

På selve dagen bruger jeg meget tid på at preppe håret, det er nølgeordet til den perfekte og holdbare hairstyle. Mine brude skal vaske hår om morgenen på dagen, da jeg bygger håret op med de korrekte produkter, allerede i føntørringen. Jeg har erfaret, at den bedste brude-updo er når jeg har været i håret fra start. Jeg har ofte hørt “skal håret ikke vaskes dagen inden?” Nej, ikke i min verden. Er det egenligt ikke fantastisk! – at du som brud, har haft den helt store badetur, med hårvask og hele mulivitten på din store dag? 

– efter føntørring ruller jeg håret op, med curler eller krøllejern. Det afhænger af den style jeg skal opnå. Makeuppen bliver lagt i mens curlerne køler af. Til sidst sætter jeg håret i den ønskede style. Alt dette tager ca 3 timer på selve dagen, der er jo også forarbejdet, med at lagt sammen snakker vi 6 – 7 timer.  

Jeg guider bruden til den rigtige style når vi taler sammen på prøve dagen, den rigtige style finde vi i samråd med hinanden. Det sker ved at jeg ser brudes ansigtsform, den udvalgt brudekjole, sætter mig ind i hendes personlighed, og lytter til hendes drømme og tanker. 

Alt dette tage meget tid, og er enormt krævende. Derfor er prisen derefter. Det skal man huske når man vælger at booke en artist til sin store dag. 

Den lille note herunder, skriver jeg blot fordi jeg allerede har modtaget mails, facebooke beskeder og kommentar vedrørende booking osv. Dem af jeg som kender til mit liv på tæt hold, ved at jeg har super travlt hele tiden, derfor – Den bedste måde at få fat i mig på er: 

Hvis du drømmer om at få mig ud og style dig på din store dag, er du meget velkommen til at skrive til booking@signeeflund.dk – her sidder min skønne Fine klar med min kalender. Måske kan det lykkes ?? 

Bonus info: alle vil gerne give dig en krammer på din store dag. Det er altså noget møg for frisureren, du bliver nødt til at søger for at kindkysse dine gæster i stedet, ellers bliver din frisurer hurtigt frizzy! Og du skal altså som minimum have billederne i hus efter vielsen! Så når du kommer ud fra kirken eller rådhuset eller whatever du vælger, så skal der kindkysses! Jeg synes især, mænd er gode til at give den der irriterede krammer hvor man føler sig låst fast, og det eneste man tænker er, i mens man giver det der falske smil – “don’t touch my hair!” Så der skal altså gå franskmand i den! Masser af kindkys, og nul kram. 

Det var alt for mig om dette skønne emne. 

/ Signe Eflund 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Maschas nye hår