Pink hair don't care

Nytårs looket 2k16

img_6782-1.jpg

Godt nytår

Til alle jer søde piger som følger med herinde og på Instagram, Facebook og Snappen – TAK! Det betyder meget I vil følge med i min lille verden <3 Tænk der allerede er gået et år? Hold op der er sket meget, vores lille Baby WOOMA vokser, jeg har lavet nogle sindsyg spændende ting! Og der kommer til at ske så meget spændende i 2017, jeg starter lige året med at rejse til VEGAS med Redken (awesome) det vil jeg opdatere jer meget mere om <3 Men hvis der stadig er nogle som har krise over nytårs looket, så læs med her <3

Nytårs looket 2017 – læs med her 

Huden – et blødt og naturligt look
Man tænker arrrrrrrgh det nytår!!!! MAX gas på ALT. Men du Du behøver ikke tusinde lag af makeup selvom det er nytårsaften.
En let, frisk og fugtgivende foundation er ret godt at bruge i den kolde vintertid. Så rens den hud godt, fugt den og brug en god plejende foundation! For meget pudder hurtigt kan få huden til at se træt og tør ud. Du kan også prøve en farvet dagcreme og brug gerne en primer under, så vil din hud nemlig forblive mat i hele aftenen.

Kindben – highlight
Fremhæv dine kindben som Gigi Hadid og hendes søster Balla. Brug en karamelfarvet/mørk bronzer  og champagnefarvet highlighter. Det er en god ide at vælge sin bronzer én nuance dybere end sin naturlige hudtone for at tilføje en naturlig dimension. Brug kontur på panden, kinder og siderne af næsen og påfør din highlighter øverst på kindbenet i en c-form, på næseryggen, under dit øjenbryn.

Bryn & blush – perfektion
Bryn og blush er to vigtige elementer i den makeup! Der gør en kæmpe forskel i dit makeup look til både hverdag og fest. De perfekte bryn kan skabe det perfekte look og forme dit ansigt smukkere end noget andet- se evt. min tutorial HER .
Brug en smule blush på dine kinderne, det gør virkelig en verden til forskel og giver dig meget mere glød, pas på med at vælge en der er for pink.

Matte Læber – hittede i 2016
Tilføj en lidt anderledes og sprudlende læbefarve til det metalliske nytårslook, jeg elsker de mange smukke farver de har hos NYX. De har blandt andet lige lavet en ny kollektion med en masse metallic farver se den HER . Smukke matte koral-pinke læber, det er et hit!  Start med en læbeprimer der vil få læbestiften/glossen til at holde længere og påfør en smule highligter i amorbuen, for lidt definition.

Hår – som Julie Zangenberg 
Når håret skal holde en helt aften og natten med, så er de rigtige produkter vigtige! Jeg bruger selv REDKEN, BALMAIN eller DAVINESS.
De old glam krøller er så smukke og ret hollywood agtige, derfor er nytårsaften den perfekte aften til dette look! Se med HER – hvor jeg stylede Julie til ELLE Style awards 2016.

Girls jeg håber I kan bruge det og passer på hinanden denne aften! Jeg ønsker jer alle et fantastisk nytår og vi ses i 2017 <3

xx Signe

   

2 kommentarer

  • Majbritt

    Kunne man ikke lokke en fuld makeup tutorial ud af dig? Du beskriver rigtig fint med contour og highligt, men mangler lidt en tutorial

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • signe

      Hej Majbritt

      prøv at hop ind på min youtube channel der ligger lidt forskellige tutorials. Og ellers hold øje med sitet, der kommer masser i løbet af foråret.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pink hair don't care